Profil

Stor ekspertise og erfaring inden for vores fag

Vi har oparbejdet en stor ekspertise og erfaring gennem tiden og servicerer i dag en lang række faste kunder, blandt andet Boligkontoret Århus, AL2Bolig, DOMI Bolig, Aarhus Universitetshospital Skejby, Boligforeningen AAB Århus og Brabrand Boligforening. Andre store kunder er Århus Teater, Århus Sygehus, Juul & Nielsen, Plejehjemmet Præstehaven, Kvik A/S, Circle K Danmark A/S, Tømrerfirmaet Bent Nielsen A/S og mange af Århus’ store arkitektfirmaer samt offentlige institutioner i både Århus og Skanderborg

En aktiv medspiller i lokalsamfundet

Malerfirma Dalsgaard og Co. A/S er et kendt firma i Østjylland, og for os betyder det meget at være synlige og tage aktiv del i det lokale liv. Derfor sponsorerer vi forskellige foretagender i området, blandt andet Århus Teater.

Vi er specialister

INDEN FOR HELE PALETTEN AF MALEROPGAVER

Malerarbejde:

Gulvarbejde:

Historie

Virksomhedens historie:

Malerfirma Erik Dalsgaard A/S blev grundlagt på Karensmindevej i Viby J. den 1. maj 1975 af Malermester Erik Dalsgaard. Senere samme år flyttede firmaet til større lokaler på Bakholmsvej i Viby J. Firmaet beskæftigede på det tidspunkt mester, 2 malersvende og 1 lærling samt 1 halvtids kontorassistent.

 

Årene gik og i 1983 blev pladsen for trang og virksomheden og 10 malersvende samt 1 lærling flyttede til virksomhedens næste adresse i Fredensgade 26, hvor vi havde hjemme i 20 år indtil vi den 15. februar 2003 flyttede til vores nuværende adresse på Tomsagervej 17 i Åbyhøj.

 

Vi har i tidens løb udviklet os fra at være et lille, traditionelt, lokalt malerfirma, som primært løste maleropgaver for privatkunder og boligforeninger, til i dag at tage sig af stort set alle tænkelige maleropgaver bl.a. vedligeholdelses- og nybygningsopgaver. Vi arbejder stadig for både boligforeninger og private, men kan i dag også føje mange store erhvervskunder til listen.

 

I 1998 blev Hørning Malerfirma A/S grundlagt af Michael og Anita Dalsgaard Sonne. Hørning Malerfirma A/S arbejdede primært lokalt i Hørning-området og løste mange opgaver for offentlige institutioner, såsom børnehaver, fritidshjem og skoler, men også for det lokale erhvervsliv og private.

 

I 2004 indgik begge virksomheder, som led i et kommende generationsskifte i Erik Dalsgaard A/S, i fælles ejerkreds og firmaet skiftede navn til Malerfirma Dalsgaard & Co, og som nu blev ejet af Malermester Michael Dalsgaard Sonne og Civiløkonom Anita Dalsgaard Sonne og en på daværende tidspunkt ansat medarbejder.

 

Virksomheden ejes i dag af Michael og Anita Dalsgaard Sonne og tilsammen udgør vi ca. 35 – 40 kvalificerede malersvende, 2 gulvmænd, 5 lærlinge samt 5 administrative medarbejdere.